I Danmark er vi blevet verdenskendt for vores over 6.200 vindmøller, der spiller en vigtig rolle for den grønne omstilling. Der findes mange holdninger til vindmøller. Vi har derfor undersøgt 5 af de mest udbredte myter om vindmøller. Find ud af, hvad der er fup og fakta.

Hvis Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler som kul, gas og olie frem mod 2050, skal vi satse endnu mere vedvarende energi som fx vindmøller.

Men hvor skal nye vindmøller stå? Kommer vindmøllerne til at belaste miljø og dyreliv? Og bliver det dyrere for samfundet, virksomheder og borgere?

Vi har undersøgt det for dig og belyser her 5 af de mest udbredte myter om vindmøller.

Myte 1

Det er ikke nok at vurdere elprisen ud fra det, der står på elregningen. Det er også nødvendigt at indregne de miljø- og klimaomkostninger, som valg af strømkilder medfører - og som samfundet må betale på sigt. Energistyrelsen har beregnet elprisen baseret på forskellige energikilder (inklusive miljø- og klimaomkostninger).

I grafen nedenfor kan du sammenligne forventede omkostninger til elproduktion frem mod 2030. 

Havvind, og i særdeleshed landvind, forventes at have de laveste, samlede omkostninger pr. produceret kilowatt-time, når man sammenligner med alle andre energikilder. Og forskellen i procent er ret markant.

Der er også en anden interessant fordel: mere forudsigelige elpriser. Vindstrøm reducerer den finansielle risiko fra strømpriser, der normalvis prissættes ud fra markedsvilkår og el-børsen.

Så jo mere vindkraft vi producerer i Danmark, jo mindre import af fossile brændsler har vi brug for. Ifølge Dansk Energi nærmer vi os i Danmark 'point of no return', hvor det er billigere at producere strøm ved at etablere vindmøller frem for at bygge nye kulkraftværk.

Myte 2

"Vi får brug for mange flere vindmøller" Regeringen har besluttet at 50 % af elforbruget i 2020 skal være dækket af vindkraft. Betyder det, at vi skal have flere vindmøller? Både ja og nej. Der skal fortsat bygges flere nye vindmøller, både på landet, havet og nær kysten.

Ifølge Danmarks Vindmølleforening skal der opstilles nye 1.000 MW havmøller, 500 MW kystnære havmøller og 1800 MW vindmøller på land frem til 2020. Men de nye vindmøller vil være større og mere effektive, hvilket betyder at de ældre og mindre effektive vindmøller udfases på sigt.

Det betyder, at vi i fremtiden skal have færre vindmøller, ikke flere. Også selvom strømproduktionen sættes kraftigt i vejret. Ved du, hvad en MW er? MW står for "Mega Watt" og angiver hvor meget strøm en vindmølle kan producere. På to timer kan en 2MW vindmølle producere strøm svarende til en gennemsnitlig families årlige elforbrug. Der skal også arbejdes med effektiviseringen af de eksisterende vindmølleparker.

Ifølge Dansk Energi har cirka 50 % af danske landvindmøller en levetid frem mod 2030. Så der skal udbygges med op til 2.000 MW for at opretholde den eksisterende el-kapacitet. Faldende kapacitet af nuværende landmøller frem mod 2030 (MW)

Det er ligeledes en udfordring, at strømmen kun produceres, når vinden blæser og vindmøllerne snurrer. Forskere arbejder derfor på en batteriløsning for det er nødvendigt at lagre 8 procent af vindmølleparkens kapacitet for at reducere udsvingene i elproduktionen med 90 procent. Løsningen vil kunne revolutionere hele elmarkedet.

Vindmøllerne udsender lyd lige som mange andre lydkilder vi oplever i hverdagen. Til gengæld er støjen ikke så belastende, som vi måske tror. Fx er støjen fra blæsten i træer og lyden fra en omfartsvej højere end støjen fra en vindmølle.

Regeringen stiller høje krav til, hvor meget støj en vindmølle må udgive. Helt konkret er 44 dB(A) den maksimale støjgrænse for en vindmølle, hvor 20 dB(A) er grænsen for lavfrekvent støj uden dispensationsmuligheder.

Lyden på 44 db(A), som er vindmøllers maksimale støjgrænse, ligger i den lavere ende af støjbarometer og kan sammenlignes med en almindelig støj fra ventilation på kontor ifølge firmaet DELTA i filmen "Støjbarometeret for almindelig lyd".

Se filmen her

Hvis du vil have en objektiv vurdering af vindmøllestøj, kan det give god mening at sammenligne med andre støjkilder. Det kan du fx i videoen ”Støj i hverdagen”, som sammenligner forskellige støjkilder med vindmøllestøj.

De nye vindmøller støjer mindre. De har bedre lydisoleret maskinhuset og vindmøllens komponenter, generator, gear og maskinhuset forbedres regelmæssigt så de udsender så lidt støj som muligt. I de fleste tilfælde er det sjældent at vindmøllernes lavfrekvente støj kan høres på grund af andre støjkilder, som typisk er mere dominerende.

Myte 5

De fleste vil måske mene, at synet af vindmøller ikke bidrager i landskabet. De store, snurrende kæmpekonstruktioner står midt i åbent landskab, så man ikke kan undgå at se dem. Men i den moderne verden har vindmøllerne en livsvigtig funktion. De er skabt til at beskytte på mennesker, miljø og natur.

Og prisen for at lade være med at opstille vindmøllerne er alt for højt – luftforurening og drivhuseffekten koster liv. Aarhus Universitet/DMU har beregnet, at luftforurening i Danmark medfører årlige helbredsrelaterede omkostninger på ca. 5 mia. kr. og 3.500 for tidlige dødsfald.

”Det er således ikke et spørgsmål om at alt gammelt er smukt, og alt nyt er grimt. Det er et spørgsmål om at opføre sig ordentligt og kunstnerisk i naturen.” Allan de Waal, Landskaber i bevægelse, 1991.

De nye større landmøller som skal bygges frem til 2020 vil syne mere rolige og harmoniske i landskabet på grund af en lavere rotationshastighed. Og på grund af afstandskravet vil de nye møller blive placeret længere væk fra bebyggelse.

Vidste du...
... at der findes lige så mange højspændingsmaster som vindmøller?

Men hvad betyder vindmøllerne for dyrelivet? Der dør flere fugle i trafikken end på grund af vindmøller. Mindst én million fugle dør i trafikken. Til sammenligning dør der årligt 2,3 fugle pr. vindmølle. Og risikoen er væsentligt mindre sammenlignet med fx radiomaster og højspændingsledninger.