G� til hovedindhold

FAQ

Vi ved, at der er mange overvejelser ved at opføre ladestandere på arbejdspladsen. Alle mulige spørgsmål, der kræver gode svar. Det vil vi forsøge at give dig.

Få svar på dine spørgsmål i vores letforståelige FAQ. 

Mere om ladestandere til virksomheden

Hvad koster en opladning som erhvervskunde?

Som erhvervskunde vil den strøm, der bruges på din ladestander(e) blive afregnet i henhold til den elaftale du har indgået.

Du kan som ejer af ladestanderen selv være med til at fastsætte, hvad prisen (kr./kWh) skal være for brugeren af ladestanderen.

Skal jeg betale et abonnement for at oplade hos Norlys?

Ja, der er et månedligt abonnement per udtag på din(e) ladestander(e). Kontakt os for at høre mere.

Hvordan betaler jeg for opladning?

Som ejer af ladestanderen vil elforbruget på din(e) ladestander(e) blive opkrævet på din elregning. Som bruger af ladestanderen kan du betale med kreditkort via Norlys appen.

Kan jeg få refusion for elafgiften til ladestandere som erhvervskunde?

Ja, så længe du har en elaftale med Norlys på det målepunkt din(e) ladestander(e) er tilkoblet kan vi søge refusion for elafgiften for den strøm, der er brugt til opladning.

Satsen følger de af SKAT fastsatte satser.

Hvad koster installation af ladestander?

Installationen afhænger af forholdene på den lokation, hvor de skal installeres. Vi sørger for, at der kommer en installatør ud til din adresse, som giver dig et tilbud på opsætningen.

Hvor lang tid tager det at få sat ladestandere op?

Det afhænger af antallet af ladestandere, og om der eksempelvis skal graves hos dig. 

Hvad er ladehastigheden på ladestanderne?

Vores Double Business Line kan oplade med en maksimal effekt på 22kW per ladeudtag. Det forudsætter dog, at du har ampere nok til at dække det.

Du skal være opmærksom på, at langt de fleste biler i dag maksimalt kan lade med 11kW på vekselstrøm.

Norlys eller Norlys’ installatør vil altid vejlede dig før installationen igangsættes ift.,hvad der giver mening for netop din virksomhed.

Hvilke stiktyper kan jeg bruge til opladning hos Norlys?

Vores Double Business Line benytter den gængse type 2 stik, som også passer i stort set alle biler i dag.

Hvad indeholder en ladestanderpakke hos Norlys?

Med en ladestanderpakke hos Norlys sørger vi for, at du får det antal ladestandere, der passer til netop dit behov. Vi vil også sørge for, at din installation bliver lavet, så den passer til netop virksomhedens behov.

Bruger Norlys grøn strøm?

Dette afhænger af den aftale, du som kunde har valgt hos Norlys. Kontakt os for at høre nærmere.

Hvordan bliver vi afregnet?

Som kunde af vores ladeløsning bliver du opgjort bagud en måned af gangen. Her vil jeres refusion også være indregnet.

Hvordan starter jeg en opladning?

  1. Slut kablet til bilen
  2. Start opladning med dit ladekort eller via app'en
  3. Vent, mens din bil lader
  4. Stop opladning med dit ladekort eller via app'en

Hvad betyder de forskellige farver?

FAQ - om appen

Hvor downloader jeg appen til opladning?

Du kan downloade Norlys Opladning i App Store eller Google Play.

Når du har hentet appen skal du oprette en konto eller logge på med din e-mail og adgangskode, hvis du allerede har en bruger.

Hvad kan jeg med appen?

Med Norlys Opladning får du fuld kontrol og overblik over din opladning, både derhjemme og på farten. I appen kan du blandt andet:

  • Starte/stoppe og time dine opladninger hjemme samt følge dit forbrug
  • Søge efter og finde offentlige ladestandere, se ladepriser og -hastigheder, tilgængelighed samt starte en ladesession med dit kreditkort via appen
  • Søge efter og finde ladestandere, filtrere din søgning ud fra fx tilgængelighed, ladestiktype og betalingsmuligheder
  • Se dine opladninger, både hjemme og på offentlige ladestandere, tilføje og fjerne betalingskort og redigere din profil

Hvad koster appen?

Norlys Opladning er en gratis app. Du kan downloade Norlys Opladning i App Store eller Google Play.

Når du har hentet appen, skal du oprette en konto eller logge på med din e-mail og adgangskode, hvis du allerede har en bruger.

Hvordan oplader jeg med appen?

Hvordan får jeg et overblik over mit forbrug?

Du kan se alle dine opladninger, både derhjemme og på farten, i appen under ”Opladninger.”

Her kan du se den præcise dato og tidspunkt for dine opladninger, hvor mange kilowatt-timer du har opladt, og om det er en privat eller offentlig opladning. Du kan også vælge, hvilken periode du ønsker at se dit forbrug for.

Hvordan kan jeg ændre min betalingsinformation?

Du kan tilføje eller ændre dine betalingsoplysninger i appen.

Åbn appen og vælg ”Mere” i nederste hjørne. Vælg ”Betalingskort” og derefter ”Tilføj betalingskort”. Indsat de nødvendige oplysninger og klik på ”Bekræft.” Dit kort nu registreret.