Elprisens sammensætning – forstå, hvad du betaler for
Når du betaler din elregning, betaler du for mere end selve mængden af el, du bruger i dit hjem. Elprisen i Danmark er én af de højeste i verden. Det skyldes en række afgifter og omkostninger, der også er indeholdt i din elregning.
33% elafgifter
En stor del af din elregning går til afgifter til staten som elafgift og eldistributionsbidrag. Disse afgifter går blandt andet til forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljø og energi.
Bemærk: har du elvarme, kan du søge om reduceret elafgift.
20% moms
Ligesom med alle andre varer, du køber, kommer momsen oveni beløbet, når du betaler for din el. Momsen udgør 20% af din elregning.
15% transport af el og netabonnement
Det koster penge at transportere strømmen fra producenten og frem til din stikkontakt, og det er du med til at betale for.
Derudover er alle danske husstande forbundet til et lokalt netselskab som man skal betale abonnement til. Det er netselskabet, der sørger for at varetage elkabelnettet og tage sig af vedligehold, administration og udbygning. Du kan ikke selv vælge netselskab, da det er din adresse, der afgør, hvilket netselskab du er tilknyttet.
Dit elselskab opkræver et beløb på vegne af dit netselskab. Derfor skal du huske at melde flytning til dit elselskab, hvis du skifter adresse.
32% elforbrug og -abonnement
Denne post dækker prisen for dit kWh-forbrug samt abonnementet til din elleverandør. Eftersom prisen pr. kWh for tiden er højere end normalt, er procentdelen for denne post steget i forhold til tidligere.
Kilde: Dansk Energi, 4. kvartal 2021
Er du til en fast eller variabel elpris - eller måske en kombination?
Er du i tvivl om, hvilken elaftale der passer bedst til dig, anbefaler vi, at du tager stilling til, om du foretrækker at købe el til en fast pris eller en variabel pris. Eller måske til en kombination af begge dele.

Elaftale med en fast elpris
Vil du have tryghed i budgettet og kunne forudsige, hvad du kvartalsvis skal betale for el?

Elaftale med en kombineret elpris
Vil du udnytte fordelene ved både en fast og variabel elpris? Med dette produkt er halvdelen af din elpris fast og den anden variabel.

Elaftale med en variabel elpris
Vil du gerne kunne spare penge, når elpriserne falder? Og er du okay med, at din strømpris svinger?
Læs mere om Flex∙ElMit Norlys giver dig overblik over dit elforbrug
Har du brug for at få et overblik over dine elregninger, eller vil du gerne følge dit elforbrug? På Mit Norlys har du altid et tydeligt overblik over dine oplysninger, elregninger og dit elforbrug.
Du kan blandt andet se dit elforbrug helt ned til hver enkelt time og sammenligne det med tidligere perioder.
På Mit Norlys kan du også se, hvilken elaftale du har i dag.
Log ind på Mit NorlysHistorisk prisudvikling på PuljeEl, FlexEl og KombiEl
I nedenstående grafer kan du se, hvordan priserne for PuljeEl, FlexEl og KombiEl har udviklet sig.
I første halvår af 2022 var prisen på PuljeEl nogenlunde stabil, men steg markant i 4. kvartal som følge af markedsudviklingen. Timepriserne på FlexEl slog rekord i 2. halvår af 2022, mens priserne faldt igen hen mod nytår. PuljeEl er også faldet i pris siden årsskiftet, hvor timepriserne på FlexEl og KombiEl også har været lave visse dage, og har holdt et nogenlunde stabilt niveau i januar og februar. Bemærk at de viste priser på KombiEl og FlexEl er gennemsnitspriser måned for måned.
Graferne opdateres hver måned. Seneste opdatering maj 2023.
Følg elpriserne og få gode tips til at spare på strømmen
Hos Norlys designer vi lige nu appen, der bliver din nye bedste energi-ven. Og vi er klar med version 1.0, der har fået navnet Norlys Energi.
Sådan udvikler elpriserne sig
Elpriserne svinger hele tiden. De aktuelle priser afhænger af, hvor meget strøm der bliver produceret, og hvor meget strøm der er brug for i øjeblikket.
Regn, vind og varme
Vejr og vind kan have stor betydning for elprisen. Derfor skal vi faktisk ikke kun ønske os varme, men også vådere og mere blæsende vejr, der gør det muligt at producere billig vind- og vandkraft.
Et stigende energiforbrug
Vi bruger strøm, når vi skal lade elbilen, køle vores hus ned og varme det op igen. Efterspørgslen på energi er altså i den grad stigende – og det er prisen også.
En høj pris på naturgas
Prisen på naturgas er lige nu påvirket af konflikten mellem Rusland og Ukraine. Der er stadig store bekymringer om gasforsyningen fra Rusland, som potentielt kan falde yderligere eller måske endda ophøre. Det spiller en stor rolle for prisen på gas, som også påvirker prisen på el.
Og alle de andre ting…
Udover regnvejr, blæst og de sædvanlige udbuds- og efterspørgselsforhold, er der en række lige så omskiftelige faktorer, som har betydning for elprisen. Klimapolitikker, råvarepriser, CO2-kvoter og begivenheder rundt omkring i hele verden spiller alle en væsentlig rolle for prisniveauet.
Bestil din elaftale her
Er du til fast eller variabel pris? Eller noget midt imellem? Ved Norlys kan du vælge den elaftale, der passer til dig og dit behov.
Find svar på dine spørgsmål
Du kan finde svar på rigtig mange spørgsmål om vores elprodukter her på norlys.dk.
Klik nedenfor for at gå til vores hjælpesider.
Find svarOvervejer du at blive ny kunde hos Norlys?
Vi hjælper dig med at vælge den elaftale, der passer bedst til dig og dit hjem. Udfyld formularen, så ringer vi til dig hurtigst muligt.
Vil du have elsparetips direkte i indbakken?
Og blive opdateret på spændende nyheder? Få alle vores gode tilbud og tips, der hjælper dig med at spare på din elregning.
Vi deler også, hvad der sker i Norlys, og så får du mulighed for at deltage i vores konkurrencer om fede præmier.
Tilmeld nyhedsbrev